Cph Volunteers er hele Københavns frivilligkorps og består af omkring 1.800 personer. Vi arbejder målrettet med at bidrage til København som eventby ved at hjælpe eventarrangører med rekrutteringen af frivillige og ved at rådgive om samarbejde med frivillige. Korpset understøtter events, hvor de frivilliges indsats er en væsentlig forudsætning for eventets gennemførelse. Samtidig tager vi hånd om de frivillige og deres vilkår.
Vores medlemmer er både nationale og internationale. Fælles for dem alle er, at de har en interesse i og lyst til at være frivillige.
Cph Volunteers er forankret i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
Det er de seje frivillige fra Cph Volunteers, der hjælper 1000Drawings med at sætte en flot udstilling op til Night of a 1000Drawings 29. maj i Vor Frue Kirke.